Lone

 



Fra kageform til konkurrenceform ...

I Oktober 2018 startede jeg et forløb med 2 gange ugentlig Personlig Træning hos Lasse!

Efter flere år med inaktiv livsstil, en dårlig skulder og et knæ med slidgigt (grundet volleyball på eliteniveau), trængte jeg til et seriøst spark for at komme i form igen.

Første gang jeg trådte ind ad døren fornemmede jeg med det samme den positive og trygge atmosfære som præger OFT. Her mødte jeg en yderst kompetent og motiverende træner, som introducerede mig til en helt ny verden, med effektiv styrketræning, og helt nye udtryk som Clean'n'Jerk, burpees og et monster af en airbike!

Jeg fik sved på panden, pulsen op, og gik derfra med et kæmpe smil.

Tiden flyver afsted.... dage, uger, måneder er gået med hård træning, tung træning, sjov træning, teknik træning, cardio træning, personlige udfordringer og sejre, men altid inspirerende træninger og en fed stemning. Den dårlige skulder eksisterer ikke mere og det slidte knæ, gør ikke ondt, og har det faktisk bedst, når jeg træner - SLUT med kageform!!

Om små 3 uger deltager jeg i min første Crossfit konkurrence! Hvem havde lige set det komme for blot et år siden!!! First Timers, i Mix rækken sammen med min seje og gode træningsmakker René, og vi glæder os helt vildt til at tage udfordringerne op!

At melde sig ind og træne i OFT er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv!

Det giver mig energi, mere overskud og meget mere livskvalitet!

Man bliver afhængig... på den gode måde :)

I OFT har Flemming og Lasse, med deres seriøse og professionelle tilgang til tingene, formået at skabe et fællesskab, hvor alle træner sammen, uanset niveau, i et rart, uformelt og inspirerende miljø, med masser af positiv stemning og god energi.

Absolut anbefalelsesværdigt !!!



Mangler du også hjælp?

Vi er eksperter med mange års erfaring indenfor både forebyggelse, genoptræning og træningsoptimering.

Book behandling/træning »



Kommentarer fra Fysioterapeuten:

Lone har haft et motionsliv, som vi ser rigtig ofte. Hun har dyrket motion på meget højt niveau eller med meget høj intensitet, men da sporten er blevet for hård for kroppen, så stopper rigtig mange desværre med at træne. Det betyder, at der er en kortvarig bedring af knæ, ankel, skulder osv. men den kortvarige lindring bliver hurtigt overtaget af stigende smerter, muskelspændinger eller den meget typiske 'knæet skal lige i gang, når jeg har siddet stille for længe'.

Lone tog heldigvis fat i os før det blev for voldsomt, for det er altid nemmere at håndtere en smerte/problematik i kroppen, hvis man fanger den tidligt i forløbet.

Og det tog heller ikke lang tid at få Lone's form i vejret og smerterne i bund med en kombination af styrketræning til de rigtige muskelgrupper for at få balance henover både knæ og skulderled og derefter øge både vægt og intensitet på træningen, således de udfordringer, en almindelig hverdag giver kroppen, ikke længere er noget problem at håndtere.

Lone har det faktisk bedst når hun træner - og hun er super sej til det!