Maria

 



En lille historie om mit forløb i Odense Funktionel Træning

En lille løveunge, lå på det brændende sand, opgivende og udmattet. Et traume havde drevet hende væk fra flokken. Gribbene havde set den og var ved at gøre deres indtog.

Løbet var på mange måder kørt, for den lille unge.

Solen stod højt, en ny dag var startet, for to, et helt andet sted.

I den varme ørken drev to modsætninger, men venner for livet, nemlig rundt.

Gribbene havde udset sig den forkerte unge til frokost, for midt ud af det blå, som lyn fra en klar himmel, kom de to venner, den lille unge til undsætning. De tordnede ind i de glubske gribbe, og jog dem bort.

Ungen kiggede op, og de to venner kiggede ned. Der var smil, ro og åbenhed i deres øjne. Hun rejste sig.

Redningen fra gribbene, blev begyndelsen på et nyt liv, for den lille unge. Hun oplevede hvordan, man kunne finde føde i naturen, hvordan man kunne vokse sig stor og stærk med hjælp, omsorg og humor, og hvordan at op og nedture ikke nødvendigvis er lig med, brændende sand og udstødelse.

Nu er hun ved at vokse sig stærk, og er begyndt at jage lidt selv, men hun vil altid kunne se de to venner for sig. De var nemlig og er stadig hendes redning, fra smerter og uro.

Modsætninger mødes og gør en verden til forskel. De får små til at føle sig store, slappe til at føle sig stærke, og de giver en troen på, at sammen er vi stærkest.

Min genoptræning i OFT, med et liv i kroniske smerter, er på mange måder, som taget ud af løvernes konge. Man KAN rejse sig, og få troen på tingene tilbage, ved hjælp fælleskab og den rigtige fysiske træning. Jeg kunne ikke se mig ud af det, og nu kan jeg ikke undvære det.

Jeg har kun godt at sige om OFT og tak er absolut kun et fattigt ord.

//Maria



Mangler du også hjælp?

Vi er eksperter med mange års erfaring indenfor både forebyggelse, genoptræning og træningsoptimering.

Book behandling/træning »



Kommentarer fra Fysioterapeuten:

Den ovenstående poetiske fortælling af Marias forløb fortæller om hendes rejse fra at have givet op på sin krop til at kunne bruge den på lige fod med alle andre igen.

Det kan være utrolig svært at opleve at kroniske smerter skal have så stor en kontrol over livet og det er en lang rejse, som kræver stor tålmodighed, at øge kroppens fysiske kapacitet så meget, at de kroniske smerter ikke længere dominerer hverdagen.

I Maria's tilfælde er der ikke den store behandlende effekt, så fysioterapien i dette tilfælde går på at øge styrken i kroppen til at kunne håndtere hverdagens belastning med arbejde, børn, familie og fritidsaktiviteter.

Kroniske smerter er ofte til stede hele tiden, men bliver værre når kroppen bliver brugt. Men desto stærkere kroppen er, desto mindre vil den blive belastet og på den lange bane vil styrken og den nye kapacitet i kroppen gøre at de kroniske smerter ikke bliver forværret af at kroppen bliver brugt.

Vi ved alle sammen hvor godt det er for kroppen at styrketræne, gå lange ture, cykle, svømme osv. Sund kost og motion er den bedste medicin derude, så når man ikke kan dyrke motion fordi det giver smerter, jamen så har vi ramt en ond cirkel der er svær at bryde.


Vi har i fællesskab brudt den cirkel med Maria og det er fantastisk at se hende give den gas på lige fod med alle andre!