Hvad er crossfit
find et hold som passer dig!
Hos HCA CROSSFIT har vi en række forskellige hold, som alle sammen rammer hele kroppen, men der er forskel på hvor tekniske holdene her! Her finder du en kort beskrivelse af vores forskellige hold.
En af de vigtige elementer i Crossfit er konstant variation. Du vil altså møde mange af de samme bevægelser, men sammensat på rigtig mange forskellige måder. Det betyder, at det aldrig er kedeligt at komme til træning!
BEGYNDER HOLD
Begynderholdet sætter tempoet helt ned og lærer dig at dyrke Crossfit fra bunden med god tid til at arbejde med teknik og lære hvad det betyder at lave Styrketræning, Workouts osv.
På Begynderholdet udfører vi det samme program hele måneden, så du har også god mulighed for at dygtiggøre dig på træningsprogrammet.
Det er selvfølgelig også tilladt at deltage på Begynderholdet selvom du er kendt indenfor Crossfit.
CLASSIC CROSSFIT
Classic Crossfit er vores mest tekniske hold. Vi arbejder med Workouts, Styrketræning og Kondition på alle holdene.
På dette hold vil du også kunne møde teknisk svære bevægelser, såsom at kravle op ad en væg (Wall Walk), lave olympisk vægtløftning (Snatch, Clean og Jerks) eller kravle i reb (Rope Climbs) og på disse hold bruger vi mere tid på at lære teknikkerne på disse sværere øvelser.
Instruktøren bruger altså mere tid på disse hold på at lære dig teknikkerne på de øvelser, du skal lave.
HIIT
På vores HIIT hold giver vi den fuld gas! Vi træner massere af kondition og laver Workouts med hele kroppen.
Der kan sagtens være tekniske bevægelser med på holdene, men fokus på holdet er, at få pulsen op og blive udmattede i arme, ben, mave, ryg osv. undervejs.
Instruktøren bruger mindre tid på at lære dig de teknisk svære bevægelser her – men hjælper dig med at finde versioner af øvelserne, som du kan udføre og dermed får en fantastisk træning af de tiltænkte områder af kroppen.
Bare rolig – instruktøren kan ikke helt lade være med at hjælpe dig med teknikken undervejs på workouts alligevel 😉
PULS
Vores PULS hold er Crossfit versionen af en Spinnings time. Her slår vi hjernen fra og så arbejder vi med 4-8 forskellige øvelser.
Romaskine, SkiErgometer, Airbike, Motionscykel, Step Ups på kasse, Battle Ropes, Sjippetov og Shuttle Runs (vendingsløb)
Du må helt selv bestemme undervejs, hvor hårdt det bliver og du må selv vælge imellem de forskellige øvelser – ud fra dagens program.
Her får du altså virkelig muligheden for at få pulsen helt i vejret og forbrænde en masse kalorier!!
VL-BEGYNDER
Vægtløftning for Begyndere (VL-begynder) giver dig muligheden for at dygtiggøre dig på Snatch, Clean og Jerk. På dette hold laves udelukkende tekniktræning, så du har ro på til at få teknikkerne på plads med vores dygtige instruktører.
Du må selvfølgelig også gerne deltage selvom du er dygtig til teknikkerne i forvejen, men har behov for at få et par trænede øjne på din nuværende teknik og hvad du skal arbejde videre med.
Spørgsmål
Synes du det lyder interessant?? Så skal du bare bestille en gratis prøvetime på et af vores hold!